
Udtalelser fra klienter
Session: Kognitiv bearbejdning & energetisk forløsning
Tenna Hovgaard Svendsen
Min session hos Iben hjalp mig til at få en helt anden og dybere forståelse for et tema - eller faktisk et traume - der ligger 20 år tilbage i mit liv, og som jeg i dén grad har talt med psykologer om gennem tiden.
Tænk at jeg først nu, med Ibens hjælp, fandt ind til roden, og fik sat ord på, hvad det var for en sætning jeg dengang som teenager lærte som værende min sandhed, og som jeg har levet efter lige siden. En fejlagtig, men meget meget forståelig sandhed, der ubevidst har begrænset mig enormt meget.
Iben hjalp mig både til at forstå det, sætte ord på det, og mærke det. Iben spørger så omsorgsfuldt ind og byder ind med vinkler og formuleringer, når følelser kommer op og det hele kan blive lidt sårbart eller forvirrende.
Og at Iben så også hjælper til at man kan give slip på denne fejlagtige sandhed energetisk, er simpelthen genialt. Jeg forstår det jo ikke, men jeg mærkede den energetiske forløsning i min krop efterfølgende. En summende og svævende fornemmelse. Så jeg vidste, at der var sket noget ganske anderledes - og magisk.
Det lyder stort at sige, men jeg føler faktisk jeg går rundt i verden på en anden måde efter den session med Iben. Jeg oplever at noget ved et af de største traumer i mit liv, blev forløst.
Jeg er dybt dybt taknemmelig.
Session: Clearing
Jeg fik en clearing af Iben, og hvad jeg oplevede og mærkede derefter
er simpelthen VILDT!
Kort tid efter Iben havde lavet clearingen og INDEN jeg lyttede til hendes ord med highlights fra clearingen, mærkede jeg pludselig nogle tydelige fysiske reaktioner i min krop. Jeg sad i min stol og lavede noget helt andet. Jeg mærkede pludselig en zoom’ende fornemmelse i hele kroppen, en kraftig tunghed eller en tyngde, som om noget trak mig nedad. Det var meget tydeligt og noget jeg ALDRIG har oplevet før. Det føltes også som om en vitaminpille sad fast i min hals.
Bagefter lytter jeg til highlights og forstår at Iben bl.a. har arbejdet med at grounde mig og at hun har clearet mit halschakra!
Jeg oplever desuden at det er som om clearingen har medført et kæmpe UNLOCK ift. det tema jeg blev clearet på. Jeg oplever et kæmpe skifte i noget der var svært før, som nu pludselig er nemt og nærmest helt uproblematisk og ubekymrende at gøre. Jeg føler ikke, at jeg bare har “besluttet” mig for at foretage et skifte. Fordi skiftet er så stort, tydeligt og nemt.
Mit hoved forstår det ikke - men min krop gør.

Session: Kognitiv bearbejdning & energetisk forløsning

Julie Lærke Lambertus
Allerede i dagene op til min coaching med Iben mærkede jeg et skifte i mig selv. Der var noget inden i mig, der var klar til at blive forløst og jeg følte fysisk hvordan det begyndte at presse sig mod overfladen i mig.
At lade Iben guide mig var en varm og tryg oplevelse og min sårbarhed blev grebet, så jeg kunne være i stand til blot at tage imod og være tilstede.
Efter sessionen med Iben har jeg følt mig mere samlet og mærker, at jeg ikke længere føler mig fanget i gamle narrativer om mig selv, der før har bremset mig. Jeg mærker en større lethed i mit sind og føler, at der er blevet genskabt en forbindelse mellem min fortid og min nutid, som muliggør en lysere fremtid med mere glæde og lethed.
Det er ikke sidste gang jeg kommer til Iben.
Session: Kognitiv bearbejdning & energetisk forløsning
Emma Niebuhr
I can count on one hand the times in my life when I have felt the freedom to talk openly, without judgement and without feeling a frog in my throat from sharing my true emotions with someone.
The session with Iben was met with ease and a strong sense of guidance as she navigated me through a wave of feelings associated with an expired, weighted and negative belief system which had been holding me back for some time.
The highly visual meditation at the end allowed me to leap into a new, positive, unburdened truth which was experienced almost immediately and is still going strong a week or so after.
Iben created a safe space to feel vulnerable, whilst at the same time allowing me to feel power in that release of emotion.
The main change I’ve noticed is the stagnant energy has been released and has made room for a creative shift.

Session: Clearing

Stephanie Schönhoff
Det er en meget særlig og unik oplevelse at få en Clearing. Inden jeg prøvede clearing første gang, var jeg meget skeptisk. Men da jeg så prøvede det på egen krop og satte pause på hovedet, var det en vildt rørende oplevelse. Iben sætter ord og forklaringer på indre oplevelser som jeg ikke har sagt højt og som jeg ikke har haft ord for. Det er som at blive set på et dybt plan.
Det er en oplevelse, som er svær at beskrive med ord – det er noget der skal erfares og mærkes. Jeg mærker, at de temaer, jeg har fået Clearing på flyder lettere i mig nu. Jeg bliver mindre trigget i de situationer og jeg føler mig mere fri og let indenfor de temaer, som jeg har fået clearing på. Det er ikke fuldstændigt forsvundet, men det er blevet lettere at være med. Det er kæmpe stort. Det er et shift, der føles meget organisk og naturligt.
Jeg synes, Iben er en meget tryg guide. Hun er meget autentisk og kærlig og hun er legit. Hun har nogle evner og gaver, som jeg ikke kan forklare. Men de virker og det lander et kærligt og trygt sted hver gang. Hvis du er i tvivl om du skal prøve en clearing hos Iben, er min invitation hermed GØR DET.
Coaching & clearing forløb
Gitte Lægård
IBEN er fantastisk! Hun ser lige ind i en, og hun guider på den fineste og nænsomste facon. Jeg anede ikke, hvad clearings var, før jeg gik ind til det, men det kan altså bare noget. Jeg har fået en større lethed omkring tematikkerne, vi har clearet på og med hendes viden indenfor human design også, så spiller det virkelig godt op mod hinanden i det her coaching forløb. TAK for dig.

Coaching & clearing forløb

Anonym klient
Før coaching- og clearing forløbet med Iben havde jeg en meget stærk fornemmelse af at have mistet overblikket og at være faret vild. At være underligt svag. Jeg var ude af trit med mig selv.
Efter forløbet har jeg fundet mere ro. Fået mere overblik. Opnået mere tålmodighed. Jeg er stærkere, fordi jeg har fundet på plads i mig selv igen.
Iben giver en fin og afbalanceret sparring under samtalerne, som giver anledning til de temaer, hun laver clearinger på. Jeg har oplevet et meget helstøbt og hjertevarmt forløb. Kan give mine bedste anbefalinger til Iben.
Session: Clearing
Camilla Borregaard
Jeg har haft den kæmpe fornøjelse, hjælp og støtte at få lavet Clearing af Iben flere gange. Blandt andet både gruppeclearing med fællestema om at indgå i fællesskaber, og personlig 1:1 Clearing med mit eget ønskede tema om tillid og moderskab. Iben er et vildt dedikeret menneske, der virkelig ser én med dyb forståelse og nærvær. Selvom Clearing er på remote, så har Iben en helt særlig kærlig evne som formidler, til at gøre det utrolig spændende og nærværende. Samtidig er hun vild powerfuld energiarbejder, så det mærkes helt ind i sjælen.
Hun har hjulpet mig med at spotte og transformere gammel energi, karma og kodninger, så jeg har kunne forbinde mig endnu mere til mig selv, andre og livet, se mere klart og nyt på tingene, føle mig mere tryg og tillidsfuld i mig selv og boosted mit selvværd.
Jeg er meget taknemmelig for at have mødt Iben og vil sende mine varmeste anbefalinger hendes vej. Clearing metoden er den vildeste og efter min erfaring bedste hjælp til at transformere energi og dermed sig selv og sit liv. Iben er en helt fantastisk Clearing Master og det er bestemt ikke sidste gang, jeg rækker ud til hende.
